Vækstregulering af vinterraps med Caryx®2024
I tidligt sået marker i god vækst, er det nødvendigt at kunne styre udviklingen i efteråret, så rapsen ikke strækker sig med øget risi- ko for udvintringsskader.
Generelt huskes 2024 for nedbørsrigt år, men visse steder er rapsen kommet noget uens i gang på grund af en tør august. Efter den sene- ste omgang nedbør, er rapsen dog ved at rette sig,
Behovet for en vækstregulering af rapsen afhænger umiddelbart meget af efteråret. Caryx er et rigtig godt værktøj, til at sikre rapsens vækstform og mod udvintring.
Det er vigtigt at behandle rapsen inden den strækker sig. Caryx er mest effektiv når rapsen har 4 - 5 blade – uanset såtidspunkt. Raps etableret 1. august begynder sin strækningsvækst noget tidligere end raps etableret 20. august. Derfor har tidligt sået raps behov for en vækstregulering, der virker længere, og doseringen skal derfor være højere.
Med Caryx opnår man mere robuste rapsplanter, med flad vækst- form og kraftigere rodvækst, som lagrer energi i roden. Den ekstra energi i roden kommer rapsen til gavn i det tidlige forår, hvor rapsplan- ter, som er behandlet med Caryx i efteråret, både opnår en hurtigere og kraftigere vækststart i foråret.
Hvornår vækstregulering? Såtid og graddage er en god indikator for vækstreguleringsbehovet. For at rapsen har de bedste betingelser til at komme gennem vinteren, skal rapsen helst opnå 500 graddage fra såning og indtil 1. november. Men det er også ved 500 graddage, at rapsen typisk vil påbegynde strækningsvæksten. På landbrugsinfo.dk findes en beregner (søg: graddagsberegner).
Såtidspunkt / dosering af Caryx
| Tidlig/normal såning indtil 15.- 20. august | 0,7 l/ha |
| 20.- 25. august | 0,5 - 0,6 l/ha |
| 25. august til 1. september | 0,4 - 0,5 l/ha |